Historien om Birthe – et glædesfyldt og optimistisk kontanthjælpsliv (Fortælling 1)

Birthe var børnehavepædagog.
Hun arbejdede hver dag med andre menneskers børn, og var gift og havde sine egne 2 næsten voksne børn.
Men en dag var der ikke længere brug for Birthe i børnehaven. Ja, det var, hvad lederen sagde, da hun fyrede Birthe, selvom Birthe undrede sig over, hvem der så skulle passe børnene.
Birthe gik nedbøjet hjem og fortalte sin mand, at hun var blevet fyret.
Det blev manden ikke glad for at høre, for han havde lige bestilt billetter til familien til en ferie med et lavprisselskab. Til Kreta. Men nu skulle Birthe på dagpenge, og så var der ligesom ikke råd til hverken ferie eller lavprisselskab.
Nå, men Birthe gik på dagpenge og søgte mange, mange jobs. Hun søgte oppe og nede og henne og fremme, men ingen steder var der brug for hendes arbejdskraft. Hun fik en ordentlig stabel afslag af mere eller mindre høflig tone, og så var der de virksomheder, som slet ikke svarede på Birthes høflige henvendelse..
Birthe blev mere og mere ked af at få afslag på alle de jobs, hun søgte. Efter et år havde hun søgt 308 jobs og fået 187 afslag. Det var mange syntes Birthe, og hun blev mere og mere nedtrykt.

 

Hjemme hos Birthe gik det heller ikke så godt. Birthes tvillinger var lige flyttet hjemmefra og begyndt at læse på universitetet. Hvad det var, de læste, havde Birthe ikke rigtig forstået, men det var jo også ligemeget. ”Det handler om at få en god uddannelse, så man kan tjene på arbejdsmarkedet”, sagde Birthe til sig selv. Somme tider sagde hun det også til sin mand, men han brummede bare og gik ud i garagen.
Birthe gik til lægen og klagede over søvnløshed og ondt både her og der. Især fik hun ondt i maven, når hun skulle lukke sin NemId-postkasse op og det kunne lægen godt forstå, for Birthe var nemlig blevet deprimeret sagde lægen, efter at have testet Birthe med et spørgseskema.
Og så gik Birthe hjem og fortalte sin mand, at nu var hun deprimeret og blev nødt til at sygemelde sig.
Som sagt, så gjort.
Og Birthe blev sygemeldt og skulle ikke længere søge jobs, men til gengæld spurgte a-kassen hele tiden til, om hun da ikke snart blev rask.
Og manden brummede og a-kassen pressede på med en raskmelding og børnene var væk
og der var ikke rigtig noget ved noget mere, syntes Birthe.

 

En dag brummede manden, at han havde mødt en anden kvinde. En kvinde, som han nu bedre kunne lide end Birthe, og som havde et job og derfor havde råd til at tage med til Kreta på lavprisferie. All inclusive.
Og så måtte Birthe flytte hen i en mindre lejlighed i en boligforening.
Det blev Birthe ikke umiddelbart gladere af.. og dog.
Hun syntes ikke, hun savnede den brummende mand. Og egentlig havde hun heller aldrig drømt om at tage til Kreta, for hvad skulle hun dog der. Birthe købte en brugt cykel og begyndte at cykle rundt og se sig omkring i sit nye område. Og det var slet ikke så dumt endda. For der var kønt med både træer og buske og frisk luft og nede om hjørnet var der en genbrugsbutik med interessante ting, man kunne gå og kigge på.

 

Men så kom brevet. Det grimme brev i NemId-postkassen: Birthe kunne ikke få flere sygedagpenge. Birthe kunne gå ned og søge kontanthjælp, stod der i brevet.
”Kontanthjælp”, sagde Birthe til sig selv, ”Men så bliver jeg jo kontanthjælpsmodtager og det er sådan nogle, som politikerne hele tiden siger grimme ting om, og som er nassere, dovne, svage, alkoholikere – og som straffes for det med at skulle samle hundelorte op uden løn og som skal være fattige altid?!”
Åhnej. Birthe blev så ked, så ked af det, for nu ville hun jo blive en ad DEM.
Birthe overvejede om hun skulle holde op med at vaske hår og købe sig et par pilsnere til at tage med i håndtasken, for at falde bedre ind blandt samfundets underklasse, men hun var bange for, at de alligevel ville gennemskue hende som nybegynder. Så hun bøjede nakken og trak sin cykel ned til Socialkontoret. Det er nemlig meget vanskeligt at cykle og bøje nakken så dybt på samme tid.

 

Nede på Socialkontoret blev hun behandlet bestemt og kontant
og fik besked om alle de papirer og bankudskrifter og formularer og alt muligt,
som Birthe skulle skrive under på og dokumentere og gøre ved, for at hun skulle kunne blive berettiget til kontanthjælp.
Og så var der jo det lille problem, at Birthe stadig var sygemeldt. Det mente de ansatte på socialkontoret så heller ikke at Birthe var – syg, altså – for hun stod jo lige der og så frisk ud, så inden Birthe havde set sig om, var hun raskmeldt og tilmeldt Jobcenter og skulle søge jobs og snart sendes i nyttejob og samle hundelort op,
for at Birthe kunne mærke, at samfundet ikke sætter pris på arbejdsløshed eller sygdom.

** fortsættes

Glad og optimistisk (3): Systemets krav

Oprigtig talt:

Når du er udenfor arbejdsmarkedet gælder der nogle lidt andre krav til dig, end hvis du er i lønnet arbejde.
Du skal stå til rådighed, tjekke om der er indløbet mails fra det offentlige, du skal søge jobs, du skal ville noget,
have en plan, være målrettet og undervejs, tro på at du får et job
og du skal for himlens skyld på intet, INTET tidspunkt give udtryk for, at du egentlig bare lige vil mærke, at du stadig er i live og at græsset gror og solen skinner.
Er du da gawn gak, som det hedder i en jysk dialekt !
Den går altså ikke. I aller yderste tilfælde kan den slags opfattes som obstruktion og modvilje mod at leve op til systemets krav. Og så mister du din sparsomme ydelse og glæden og optimismen ryger ud af vinduet med et hult drøn.

Nej, jeg er ked af at måtte springe sandheden allerede nu, hvor du stadig er sårbar og tror på, at systemet er sat i verden for at hjælpe dig.
Det bliver nødvendigt at lyve eller fortie dine inderste tanker, hvis du og din positive, glade fremtoning skal overleve i kontanthjælpssystemet.
Hvis du i forvejen er et glad og optimistisk væsen og altså ikke skal arbejde så hårdt på at tilpasse dig, kan det godt være du kan overleve på ren og pur naivitet. Jeg har endnu ikke hørt om, at det er lykkedes for nogen ret længe, men jeg kan ikke forsværge det.

Årsagen er, at allerede når du melder dig i systemet og ber om 'ydelse'.
regner systemet med, at du forsøger at snyde og bedrage og unddrage dig kontrol.
Det er jo ikke for sjov skyld, at seriøse politikere og embedsfolk har oprettet alle de jobcentre og sagsbehandlere og reglementer og underskriftskrævende formularer på tro og love,
hyppige pligtige og magtfulde samtaler og indsigt i bevægelser på dine private konti i pengeinstitutter, vel?!
Nej, det er fordi du sandsynligvis vil forsøge at snyde systemet.
Måderne at snyde systemet på er mangfoldige: Sort arbejde, børnepengebedrag, uoprigtige oplysninger om hvorvidt du skulle have gemt et par tusindelapper under madrassen som du havde arvet eller kommet i besiddelse af på anden vis.
Du kan måske arbejde mere eller mindre end de timer om ugen, du er visiteret til. Ja, det kan såmænd også bare være, at du er i godt humør, men det har du jo ingen grund til som kontanthjælpsmodtager,
så du har sikkert snydt på badevægten.
Systemet ved, at du er opsat på snyd for det er en del af begrebet 'ydelse'og der er det mit soleklare råd:
Skuf dem ikke!
I det mindste så sørg for, at din åbenlyse livsglæde ikke provokerer nogen i systemet!

Systemet forventer af dig at du opfylder dine forpligtelser om rådighed, jobsøgning, tvangsarbejde, skamfuldhed og snyd.
Skuf ikke systemet.

Nu er du advaret.

Ret så ryggen,
træk skuldrene tilbage,
løft hagen og vid,
at du arbejder på en tilværelse med glæde og optimisme.

brede skuldre

Fase A: Du udfører en samfundsnyttig opgave !

Fakta:
1. Der er ikke meningsfuldt arbejde med tilstrækkelig løn nok til alle i samfundet
2. Derfor findes der arbejdsløshed.
3. Nogle mennesker er arbejdsløse.
4. Du er blevet valgt til denne opgave.

Længere er den sådan set ikke.

Man kan så alt efter præferencer kaste sig ud i at bebrejde tilværelsen, gud, arbejdsgivere, universet, Inger Støjberg, indvandrerne, postvæsnet, sundhedssystemet, ens gamle klasselærer, naboerne, finansvæsnet eller hvem der nu lige måtte komme i vejen.
Lige meget hjælper det.

Du kan tage opgaven på dig, eller du kan forsøge at skubbe den over på nogle andre. Men måske er de endnu dårligere til opgaven end du, så det er ikke helt fair, vel.
Du kan osse lægge dig ned på gulvet og bruge kroppen som om du svømmer crawl, mens du hyler og skriger.
Det hjælper heller ikke. Men naboerne bliver så underligt undvigende et stykke tid, har jeg opdaget, og man kan få krampe over lænden.

Du er udenfor arbejdsmarkedet og modtager kontanthjælp. Æv bæv. Om du er syg, gammel, ung, uforskyldt eller selvforskyldt, det er pænt lige meget

.nedbrudt

Så står du der og ligner en vissen stuebirk, din økonomi hænger i laser i skøn solidaritet med dit tøj og eventuelle tænder og slidte legemesdele. Og ingen ved, hvornår situationen bedrer sig igen. 
Sådan er det bare.

Ret dig nu op,
træk skuldrene tilbage,
brystet frem,
og løft hagen.
Denne øvelse kan være svær for nybegyndere og mennesker med skavanker, men gør det så godt du kan. Undervejs i skriveriet vil vi gensidigt opfordre hinanden til at huske stillingen, for man kan kun blive optimistisk og glad, hvis man sørger for også at se optimistisk og glad ud. Og det er, i modsætning til mange, mange andre ting, helt gratis.
Et let og optimistisk sind skulle nok kunne gøre nogle mennesker misundelige, så bare ret op og stram ballerne.

Så er vi klar til de næste kapitler.

Glad og optimistisk på kontanthjælp. Indledning

Glad og optimistisk på kontanthjælp

 

I lang tid nu har man kunnet læse og høre politikeres, arbejdsgiveres, kontanthjælpstruede og ikke mindst de arbejdendes syn på, hvordan kontanthjælpsmodtagere bør føle og hvilken adfærd, der anses for passende.

Et centralt begreb i disse ytringer har været 'skam'.
Kontanthjælpsmodtagere bør skamme sig, fordi de ikke har et lønarbejde og fordi de lever af andre menneskers penge.
Det vil IKKE blive behandlet som emne i den følgende lille pamflet om,
hvordan man holder sig glad og optimistisk som kontanthjælpsmodtager i livet udenfor det almindeligt regulerede arbejdsmarked.

I det følgende vil der blive gennemgået visse psykologiske og økonomiske faser, som de fleste arbejdsløse gennemgår.
Frustrationer,
Skamfuldhed,
Lyst til at forulempe sin tante Anna, som for niende gang spørger, om man da ikke snart har fundet sig et arbejde,
Velmenende kommentarer om hvor og hvordan man kunne søge et job 
Forekomne spørgsmål om, hvilke jobs man så søger, og om man ikke kunne søge lidt bredere og holde op med at være kræsen vil blive behandlet sammen med forslag til svar på tiltale.

1. Indlæg, som er under udarbejdelse, vil handle om faserne i tilpasningen til de forandrede omstændigheder.

Hvor går de hen…?

I forbindelse med regeringens oprettelse af 'nyttejob'-ordningen,
hørte jeg forskellige debatter i radioen om emnet.
Specielt eet af de spørgsmål, jeg hørte, har jeg gået og funderet over.
Det blev nævnt,
at Aalborg sådan set har stået model til nyttejob-konceptet.
Den kommune har længe har kørt med en straksaktivering af unge,
som søgte kontanthjælp.
Straksaktiveringen består i, at de unge straks skal arbejde for den økonomiske hjælp, og en del af målet med denne øvelse går ud på, at få de unge til at vende om i døren,
og glemme alt om kontanthjælp.

 

Så er det jo det spørgsmål dukkede op,
som har spøgt i min hjerne siden:
Hvor går de hen?
Hvor og hvordan skaffer de sig penge til mad, husly og andre fornødenheder, når nu de offentlige myndigheder hellere ønsker at se kontanthjælpsansøgeres hæl end deres tå?
Går de til familie og venner og bummer sig vej via lån af sofaer?
Underbyder de overenskomsterne på arbejdsmarkedet og arbejder for sultelønninger?
Skralder de i supermarkedernes containere?
Begår de indbrud?
Bor de på gader og i parker og/eller tigger sig til dagen og vejen?

 

Ingen har hidtil undersøgt, hvor menneskene går hen.
Når bare ikke personerne belaster kommunernes kontanthjælpskasser, så er der ingen der interesserer sig for denne gruppe mennesker.
De må jo være derude et sted – men hvor?
Og er det virkelig en fornuftig politik at have en voksende gruppe unge (og måske efterhånden også ældre borgere), som ingen rigtig ved hvad laver, eller på hvilke betingelser de overlever?

Jeg synes, det er skamfuldt i et tidligere velfærdssamfund, som vores,
og hvor så mange mennesker har så rigeligt til dagen og vejen,
at vi ikke rigtig magter at bekymre sig om,
hvordan andre lever deres liv – når bare ikke de belaster 'os'.
 

Ude af øje ude af sind, siger man.
Men i den lange udsigt kan det blive en meget bekostelig måde at skubbe borgere rundt i sundhedssystemet, i det juridiske system, i forsikringssager, – hvor nu de mennesker får kontaktflade til samfundets instanser.
 

Regeringens selvskabte ragnarok

 

I gennem de senest par år har den nuværende regering med en reformiver der er en arbejdsbi værdig, gradvist men med sikker hånd fortsat det arbejde som regeringen Fogh lagde grunden til. Det står lidt uklart hvad formålet egentlig har været så det vil være naturligt og se på resultatet og derefter konkludere formålet.

  • Reformerne har foreløbig sat 34.000 uden for Dagpengesystemet.
  • Nogle tusinde er flyttet fra Matchgruppe 3 til 2 for et mindske antallet på Sygedagpenge. Kommunerne er så også blevet belønnet for det.
  • Et stort antal børn og unge kan fra 1. januar se frem til at familien må opløses.
  • Et stort antal unge må efter første januar gå en tilværelse i møde for et beløb der ikke både kan finansiere en husleje og den daglige fornødenhed
  • En gruppe ældre, der havde beholdt deres A-kasse medlemsskab for at få seniorjob, får det ikke. En del af disse får nu heller ikke efterløn idet mange ikke tilfredsstiller beskæftigelseskravet.
  • Flexjob ordningen er reduceret så de ikke belagte timer kun udløser sygedagpengesats
  • Unge under 30 skal ikke længere have ret til kontanthjælp med får kun et beløb svarende til SU. Dog kan de ikke låne eller få billig bolig
  • Offentlig transport er steget

Det er blot et par af de ændringer som regeringen HTS har gennemført

Til gengæld er:

  • Selskabsskatten lettet
  • Det er givet øgede beskæftigelsesfradrag
  • Der er indført generelle skattelettelser til de velbjergede
  • GINI koefficienten er steget fra 22 i 2001 til 28,1 i 2012 og Danmark er raslet fra en 1. plads til en 11. plads. ganske vist har regeringen Fogh en del af skylden, men den var dog kun 25 i 2011.

 

Hvad stod der i regeringsgrundlaget

  • Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden.
  • Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen
  • Danmark er kendt som et land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel. Det Danmarksbillede er vi stolte af, men gennem de seneste ti år har det fået ridser i lakken.
  • Uligheden er vokset.
  • Flere børn vokser op i fattigdom. Den udvikling vil regeringen arbejde for at vende.
     

Og hvad har formålet så været?

Hvis man ser bort fra at den nuværende regering ikke skulle have styr på effekten af de love de laver, så har formålet været at skabe en større ulighed. Effekten af dette er blandt andet at det danske samfund har udviklt sig til et 2/3 dels samfund, hvor 1/3 konstant er på allerlaveste forsørgelse. De kan så passende bruges som Prügelknabe for den 2/3 der stadig har job. 
Dels kan det virke skræmmende at have udsigt til den stigmatisering der rammer udstødte borgere og dels har det en selvcensurerende virkning i forhold til adfærden i jobmæssig sammenhæng. 

Kan det så virkelig passe at Socialdemokratiet har lagt navn og vælgere til dette?

For det første er det kendt at Corydon har haft tætte forhandlinger med DI og sikkert også DA. Her er ønsket klart. Timelønnen ned på EU gennemsnit. I samme periode har kontakten til fagforeningerne eller rettere lydhørheden ligget stærkt underdrejet. Så det må formodes at handlingerne, der til trods for mange protester, har været bevidste.

Hvilke motiver kunne tænkes at ligge bag denne Turnaround?

Dels bygger en del af analyserne vedrørende beskæftigelse, efterløn etc. på gamle analyser bestilt af Nyrop i midten af 90'rne og udført af Nina Smidt. Disse må siges, både på tidspunktet og i særdeleshed i dag, at være så fejlbehæftede at de ikke burde ligge til grund for noget  lands politik. Dels har der været en trend igang fra EU's top, og dikteret af ERT,  på at få omkostningerne ned og konkurrenceevnen op. Dog har man ikke skelet til direktørlønningerne.
Så i bedste fald er Socialdemokraterne nyttige idioter og i værste fald er de klasseforrædere af værste skuffe.

Men hvor kommer så SF ind i spillet?

I sin naivitet, og udfra dogmen om at indflydelsen er større "inde" end "ude", har de ladet sig udnytte af Vestagers drevne og forløjede spil. Det Radikale Venstre har ikke formuleret een selvstændig tanke i perioden, men gjort diverse skræmmerapporter til deres politik. Herefter har de markedsført dem gennem unge, egoistiske og selvfede politikere, der gerne stiller op til hvilket som helst synspunkt, bare det gavner dem selv.
Det spil har SF accepteret for et par tvivlsomme ministertaburetter.

Har der været en masterplan?

Om der direkte har ligget en masterplan vil være spekulation, men det er dog en uomtvistelig kendsgerning at Vestager har fået afmonteret venstrefløjen. Stærkt sekunderet af overløbere som Tesfaye og Hummelgård.
På den måde har hun beredt samarbejdet med Venstre ved næste valg.

Venstrefløjen er nu så stækket at en samling formodentlig vil tage flere år. Der skal formuleres et nyt grundlag og der skal luges ud i de gamle dogmer, som måske var rigtige i 60'rne, men ikke holder længere. Imens vi venter på det kunne man håbe at et massivt oprør fra Sydeuropa breder sig. Ulykken er blot at et sådant oprør risikerer at futte af mellem hænderne som et kanonslag,  og derfor kommer ud af kontrol. 

​Situationen er meget alvorlig. Nedsmeltningen af velfærdssamfundet er i fuld gang. Kriminalitet og politistatsagtige metoder vil blive følgen såfremt den nuværende udvikling ikke stopper.

Er det det vi ønsker?

 

 

 

 

 

 

Kommunikationssamfund

Alle har nok hørt og læst om informationssamfundet.
Det er det samfund, hvor vi alle får så meget information, at vi er i stand til at træffe intelligente/oplyste valg ud fra den information, som er tilgængelig om dette og hint.
Det findes der nogle komplikationer ved.
En af de komplikationer er, at vi kun får den information som nogen formidler til os, og som vi kan huske.
Og at nogen simpelthen er bedre til at få deres budskab igennem end andre.
Så måske handler det mere om kommunikation og måden man får sit budskab frem på,
end om infomations-mængden.

Eksempel fra dagen:
Jeg har haft et avisabonnement, som løb ud.
Inden abonnementet løb ud fik jeg en opkrævning på fortsættelse af abonnementet, som jeg ikke betalte, da jeg ikke ønskede at fortsætte abonnementet i den form.
Så modtog jeg en opkrævning – EFTER at abonnementet var løbet ud,
på et par aviser og et gebyr.
Jeg ringede til abonnementsservice og spurgte med venlig og humoristisk stemmeføring, om det var en dummebøde, jeg havde modtaget. Svaret var, at det kunne man godt sige..
Ok, sagde jeg, så er jeg nok nødt til at hænge avisen ud på facebook for at uddele dummebøder. Stadig en humoristisk og let stemmeføring.
DET syntes abonnementsservice var en træls ide og tilbød at slette min restance, for jeg havde jo også købt et nyt abonnement i anden form…

Jeg har gået til kommunikation, og er som sådan en smule trænet. En del af min baggrund gør, at jeg sletikke er ubekendt med manipulation, heller.
Jeg tænker over, hvad folk gør, som IKKE har så nemt ved ordene, slagfærdigheden og kommunikation, som jeg har.
Betaler disse mennesker prompte alle regninger – eller venter de på inkasso?
Er det ikke uretfærdigt, at fordi jeg kan snakke mig ud af nogle situationer, så kan jeg slippe for at betale, mens andre.. ?!

Jeg synes det er uretfærdigt at snakketøj skaber fordele.
Tænk nu hvis det var en ansigt-til-ansigtsituation, og abonnementsservice kendte til abonnenten istedet for at tale med en anonym stemme i telefonen?
Ville det mon ikke gøre en forskel for hvem der fik eftergivet bøder og hvem der ikke gjorde?


(Jeg synes det er dumt, at man udskriver bøder EFTER et abonnement er afsluttet, men det er en anden sag.) 

 

Åbent brev til Morten Bødskov

Justitsminister Morten Bødskov
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K.

 

Vedr.: Den amerikanske regerings omfattende, målrettede og systematiske krænkelser af § 72 i Danmarks grundlov.

Jeg har med stigende bekymring og vrede læst både i danske og udenlandske medier om de oplysninger som tidligere ansat i det amerikanske Edward Snowdon NSA har offentliggjort om den omfattende elektroniske overvågning af ganske almindelige fredelige mennesker ikke alene i USA, men også i den øvrige verden  herunder Danmark. Så vidt jeg forstår flugter i hvert fald en del af de opgaver NSA varetager, med nogle af de opgaver som STASI stod for i det tidligere DDR.

I vor grundlovs § 72 er bestemt:

" Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post, telegraf- og telefonhemmeligheden, må hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse."

Som jeg har forstået sagen overtræder den amerikanske regering hver eneste dag grundlovens § 72.

Kære Morten Bødskov, du har selv som folketingemedlem  med din underskrift forpligtet dig til at overholde grundloven. herunder grundlovens § 72, som er en af vore fundamentale frihedsrettigheder, som vor ytringsfrihed og poltiske frihed og foreningsfrihed.

Jeg skal derfor med hjemmel i Forvaltninsglovens § 7 stk. 1 bede dig om bistand i forbindelse med følgende spørgsmål.

1.Er der vedtaget nogen lov, som giver den amerikanske regering ret til at krænke mange danske borgeres frihedsrettigheder efter grundlovens § 72. I bekræftende fald, hvilke og hvornår og på hvilke vilkår?.

2.Har den amerikanske regering på nogen måde opnået retskendelse/ser som hjemler adgang til at overtræde grundlovens § 72?, I bekræftende fald hvilke, hvornår og på hvilket grundlag?

3.Forpligter din underskrift om at overholde grundloven dig ikke til som minister så også at aktivt om værne om de frihedsrettigheder som borgeren er sikret i henhold til grundloven, når de som i den aktuelle sag helt systematisk krænkes af et andet lands regering. Svarer du bekræftende skal jeg bede dig oplyse, hvad du og regeringen så vil gøre som følge af  det mest modbydelige overfald på dansk suverænitet og vore basale frihedsrettigeheder siden 9.4.1940?

I straffelovens § 263 er bestemt:

"Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller undrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer

Ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandliger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.

Stk.3  Begås de i stk. 1 eller stk.2 nævnte forhold med fortsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold,når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.".

Jeg læser straffelovens § 263 som en af landets reaktioner på overtrædelser af grundlovens § 72, og jeg læser også § 263 således , at strafferammen ved de mange aktuelle konkrete forbrydelser må være 6 år.

Jeg skal derfor yderligere stille dig følgende spørgsmål:

4.Hvad vil regeringen gøre for at sørge for, at de amerikanere, der dels har begået forbrydelserne og dels har ansvaret for at de er blevet foretaget bliver udleveret til retsforfølgelse i Danmark?.

 

Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Klintholm Havnevej 74
4791 Borre
55893432

Kopi til
Udenrigsministeriet
Den amerikanske ambassade

Justitsmordet –

I Anders Bodelsens roman "Bevisets stilling" prøver forsvareren at hjælpe sin klient til en forståelse af hvad der foregår.
 

"De må prøve at forstå hvad der går for sig. Ser De, politiet har nu bestemt sig for at det er Dem.
Det er politiet forbandet nødt til, eftersom de har anholdt Dem. De er nu efter al sandsynlighed
politiets eneste kandidat. Og det er gået til på denne måde: Nogle mindre politifolk har siddet
og oset over sagens akter, de allerførste oplysninger, og så har de besluttet, at de ville koncentrere
opmærksomheden om Dem. De har brugt en del tid på Dem, og på et tidspunkt har de
besluttet sig til at foreslå deres foresatte, at de skulle koncentrere sig om Dem – hvis ikke direkte
sigte og anholde Dem. Se, herefter er det både de underordnedes og de overordnedes ønske at
få Dem knaldet hurtigst muligt. De overordnede står med ansvaret. Men de underordnede var
jo dem som satte det hele i gang. Og de skal nok få det at mærke hvis de har rådet galt. Altså
myldrer de mindre folk i øjeblikket rundt og samler materiale mod Dem, mens de sandsynligvis
lader alle andre spor ligge."

På samme måde søger den kommunale kontrolmedarbejder at få sin overordnedes anerkendelse for endnu engang at have fældet en social bedrager. 
At afsløre sociale bedragere er medarbejderens eneste måde at legitimere sin ansættelse på.
Derfor kærer han eller hun sig ikke om hvorvidt de har vurderet sagen rigtigt, blot de får en tilståelse.

Og den er let at få.

Der udøves et ikke ringe pres på den stakkels borger, der har været så uforsigtig at bede om hjælp samtidig med at han eller hun fejlagtigt tror at kunne leve et nogenlunde normalt liv med et
ønske om en lille smule lys for enden af tunnelen.

Et ønske om en kæreste eller måske et fremtidigt liv sammen. Men nej – intet kønsligt samkvem sålænge man er på fattiggården.

Men hvad sker der når de samme medarbejdere undlader at videregive oplysninger som er tillagt sagen?

Ingenting – 

For borgeren får det kun sjældent at vide.

Der sker hver dag justitsmord i Danmark, og jo mere sager afgøres i forvaltningsmæssig regi hvor borgeren ikke er bekendt med sine rettigheder, jo lettere kommer forvaltningerne igennem med det.

 

 

Socialt Bedrageri ? En klage til DR

Danmarks Radio

Att.:Bestyrelsen
Emil Holms Kanal 20
0999 København
pr. mail


 

23. marts 2013

Klage vedrørende udsendelsesrækken ”Aktion Social Bedrageri”

 

I ovennævnte programserie forekommer der en række påstande, der fremsættes udokumenterede. Programserien er endvidere bygget op på cases, hvis natur og præsentation kan give et forkert billede af borgernes retssikkerhed.

 

Der er allerede klaget over programserien til Jakob Mollerup i hans egenskab af seernes repræsentant.

Ikke desto mindre må vi fastholde klagen, og bede om at DR, som Public Servicekanal og med den forpligtelse dette medfører, at komme med en opsamling på programserien, hvor temaet bliver borgernes retssikkerhed.
 

 

De temaer der ønskes behandlet er følgende:

 

1. Påstanden vedrørende omfanget af socialt bedrageri:
Som intro til hvert afsnit fremsættes der en påstand om bedrageri for 5 til 12 mia.

Dette beløb er der efter vores oplysninger ikke belæg for.
Berlingske Tidende den 9. februar 2013: 

Socialrådgivere efterlyser debat om socialt bedrageri
(Kristian Torp)


”Hvor mange penge, der reelt svindles for om året i Danmark, er vanskeligt at fastslå. I december 2011 vurderede KMD Analyse beløbet til mellem syv og 12 mia. kr., hvorimod en rapport fra revisionsfirmaet Deloitte i oktober 2012 anslog beløbet til at være 2,5 mia. kr. Til sammenligning opdagede kommunernes kontrolgrupper i 2012 samlet set socialt bedrageri for 370 mio. kr”.

Der fremgår heraf at der er betydelig forskel i vurderingerne.

Da påstanden fremsættes som introduktion til hvert program, kommer denne til at fremstå som sandhed. Hvilket jo i høj grad kan betvivles.
 

2. Det retssikkerhedsmæssige aspekt ved de borgerrettede samtaler der finder sted i programserien.
Kernen i programserien er som nævnt en række cases, hvor en borger anklages for bedrageri.
Vi ser i programmerne borgere, der befinder sig i en interviewsituation, der må betegnes som afhøring.
Da en borger kan pådrage sig fængselsstraf for socialt bedrageri, hvilket følger af:

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12.

§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om

1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a,

2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark,1)

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,

4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og

5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.2)

Straffeloven

 § 289 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig var bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvor anden lovgivning ikke indeholder en tilsvarende regulering.

Stk. 4. Overtrædelser af stk. 1 eller stk. 2 af særligt grov karakter straffes efter § 289.

Det er derfor vores vurdering, at samtalen må betegnes som så væsentlig, at borgeren skal nyde den retsbeskyttelse der er fastsat i:


Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af  tvangsindgreb og oplysningspligter.

 

§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Endvidere underbygges dette synspunkt af en udtalelse fra Ombudsmanden fra april 2012, hvorfra citeres:
 

Utilstrækkelig sagsoplysning i sag om muligt socialt Bedrageri


Ombudsmanden lagde til grund, at kommunen havde haft en ”mistanke”, sådan som det er beskrevet i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kommunen skulle derfor have vejledt kvinden om, at hun ikke havde pligt til at give oplysninger, som kunne have betydning for bedømmelsen af den formodede strafbare lovovertrædelse.

Ombudsmanden mente også, at det andet møde med kvinden ikke opfyldte kravene til en partshøring i forvaltningslovens § 19, da kommunen efter en konkret vurdering burde have partshørt kvinden skriftligt.

(J.nr. 12-00108)

 

Endelig er emnet omtalt i Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention artikel 6.

I svaret på vores første henvendelse blev der lovet at forløbene ville blive kommenteret af jurister med speciale indenfor strafferet og socialret.
Det skete da også i afsnit 8, hvor lektor Cand. Jur. Nina von Hielmcrone fik lov at kommentere. Varigheden af de 4 korte indslag var sammenlagt 46 sekunder. Sammenholdt med programseriens samlede længde på ca. 4.5 timer, giver det selvsagt ikke et balanceret billede. Det skal endvidere bemærkes at Nina von Hielmcrone kun kommenterede det socialretlige aspekt, og ikke det strafferetlige og retssikkerhedsmæssige.

Programserien efterlader seeren med den opfattelse, at de offentlige myndigheder, sådan som det er fremstillet og vist, har ret til at agere som beskrevet og at Danmarks Radio herved pådrager sig ansvaret for ukritisk at viderebringe og formidle kommunernes ukorrekte fremgangsmåde.

Derfor skal vi bede bestyrelsen om enten at komme med en udtalelse der imødegår denne vildfarelse eller mere korrekt, at lave et afsluttende program hvor anerkendte jurister og forsvarsadvokater kan kommentere på sagerne.

Vi imødeser naturligvis bestyrelsens svar på vores henvendelse. 
 

Med venlig hilsen

Lise Lotte Rabek

Erik Lang

Uffe Thorndahl